Netvibes - Hvem står bag?
Om mig – Nicolai Jørgensen
Tidligere ejer og kreativ direktør i digitalt bureau, nu freelance UX- og webdesigner
Fra uddannelse til bureauejer til freelancer
Mit navn er Nicolai Jørgensen, og jeg har tidligere været ejer og kreativ ansvarlig i et digitalt bureau i mere end et årti.
I dag arbejder jeg som freelance UX- og webdesigner med fokus på at skabe brugervenlige WordPress-hjemmesider. Jeg arbejder fra mit hjemmekontor, hvor jeg nyder at nørde med teknisk WordPress og grundig UX/UI-design.
Som freelance UX- og webdesigner gennem de sidste cirka 5 år har jeg arbejdet med selvstændige og mindre virksomheder – men en stor del af mit arbejde er også som whitelabel underleverandør for andre hosting-, web-, marketing- og grafiske bureauer.
Før jeg blev freelancer, var jeg som nævnt medejer af et mellemstort digitalt bureau i godt 10 år.
Min passion for grafik og webdesign blev vakt til live under mit multimediedesign-studie, hvor jeg dykkede ned i værktøjer som Dreamweaver, Flash og, ikke mindst, Photoshop og Illustrator.
Med tiden begyndte jeg også at arbejde med kodning og lavede små løsninger med Microsoft ASP og Access-databaser, hvilket resulterede i mini-CMS’er.
Senere opdagede jeg Joomla CMS, hvilket åbnede mine øjne for CMS-systemer. Da jeg så stødte på WordPress, var jeg solgt.
– Jeg glæder mig til det kommende samarbejde!
Det får du ved at samarbejde med mig
Erfaring.
Jeg har beskæftiget mig med online løsninger siden 2007. I løbet af min karriere inden for digitalt design har jeg haft erfaring med alle aspekter af branchen.
Fokus.
Jeg arbejder målrettet og følger bedste praksis i mit arbejde. Jeg fokuserer på områder, hvor jeg kan forbedre og optimere for at opnå den største “value for money”.
Grundig.
Jeg har en stor passion for UX/UI Design og WordPress, hvilket tydeligt afspejles i min altid omhyggelige, detaljeorienterede og kreative tilgang til mit arbejde.
Viden.
Jeg holder mig dagligt opdateret ved at læse hjemmesider, blogs og fora om nye, spændende digitale tendenser. Det omfatter både WordPress, design og brugervenlighed.
Personal work credo:
Jeg samarbejder blandt andre med disse firmaer
Hvis du arbejder i et webbureau, marketingbureau, hostingbureau eller lignende, og leder efter en pålidelig UX/UI-designer og webdesigner med solid erfaring, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.
Jeg er åben for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan bidrage til jeres projekter og forretning.
Jeg tror på, at vi sammen kan skabe værdifulde løsninger, der gavner både jeres forretning og kunder.
Et projektforløb til ny hjemmeside eller webshop hos mig
Dialog
Jeg begynder altid med et møde eller en telefonisk samtale om projektet, hvor du beskriver dine ønsker og behov, så vi kan afstemme krav og forventninger.
Hvis du allerede har udarbejdet en kravspecifikation, vil vi naturligvis tage udgangspunkt i den.
Derefter udarbejder jeg typisk en projektplan med forskellige faser, som vi gennemgår og tilpasser i fællesskab.
Aftale
Når vi har enighed om projektets omfang, vil jeg udarbejde et uforpligtende tilbud til dig, som indeholder prisoverslag, og et udkast til en tidsplan for projektet.
Efter eventuelle justeringer af tilbuddet fremsender jeg det endelige tilbud, som du skal acceptere for at indgå aftalen med mig.
Herefter vil jeg sende en aconto faktura, som sikrer, at begge parter er forpligtet til samarbejdet, og at jeg kan påbegynde arbejdet i henhold til aftalen.
Forløb
Hvis der er aftalt et designudkast eller mock-up, vil jeg altid starte med at lave dette.
Når du har modtaget designudkastet, har du mulighed for at komme med rettelser, så vi kan sikre, at udtrykket på siden bliver, som du ønsker det.
Efter endelig godkendelse af designet går jeg i gang med at opbygge selve siden. Under hele processen vil du løbende modtage opdateringer om projektets fremskridt i forhold til den aftalte plan.
Dette sikrer, at vi hurtigt kan håndtere eventuelle ændringer eller justeringer.
Afslutning
Når siden er gennemarbejdet og vi når henimod afslutningen, vil der være mulighed for at komme med de eventuelle sidste små rettelser.
Herefter er siden klar til at blive sat online. Her har vi typisk i fællesskab et lille testforløb hvor vi tjekker alt igennem.
Alt efter hvilket setup der er aftalt, hjælper jeg med hele den afsluttende del på webhotellet. Der er ofte også aftalt opstartshjælp efter launch.
Men ellers er der blot tilbage at fejre lanceringen!
Husk hos mig ejer du selv alt, og der er ingen bindinger efterfølgende.
Nicolai fra Netvibes er intet mindre end en fantastisk samarbejdepartner.
Han har forvandlet vores webshop fra noget der design mæssigt hørte 90’erne til, til nu at være en moderne og indbydende webshop som vi er stolte af.
Ivan Nielsen, Medejer af La Cuenta Vinos ApS
Kontaktoplysninger:
- 20 90 10 62
- 1732180222 1732180222 kd.1732180222sebiv1732180222ten@j1732180222eh 1732180222 1732180222 1732180222 1732180222 1732180222 1732180222 1732180222 1732180222 1732180222
-
Roskildevej 362 2.tv.
2630 Taastrup - CVR-nr.: 35522425
I samarbejdet får du:
- Gratis tilbud på hjemmeside eller UX-design
- Over 10 års erfaring inden for online løsninger
- Solid ekspertise og best practice med WordPress
Send en uforpligtende forespørgsel
Kontakt mig helt uforpligtende for en snak om dit projekt, og hvordan vi i fællesskab kan komme i mål med det.